ER DU FORBEREDT? Kom med på kurset ’Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn'
Forbered dig – for din egen og fællesskabets skyld
Når større dele af samfundet rammes, tager redningsberedskabet sig først og fremmest af vores KRITISKE samfundsfunktioner. Imens skal du og din familie kunne klare jer selv i jeres bolig.
Kom til et foredrag om kriseparathed med Beredskabsstyrelsen
Beskrivelse
Danmark er et trygt og sikkert land, og vi rammes sjældent af større ulykker og katastrofer. Men kriser kan opstå, og det kan påvirke vores hverdag. Derfor har Beredskabsstyrelsen udsendt deres anbefalinger om et fornuftigt hjemmeberedskab på tre døgn. Det kan man læse nærmere om i pjecen ’Forberedt på kriser’, der også findes i fysisk format i landets kommuner, fx på biblioteker.
Hvorfor anbefales et hjemmeberedskab?
Rådene kommer på baggrund af de seneste års udvikling i risiko- og trusselsbilledet, bl.a. voldsommere vejrhændelser og en stigende trussel for sabotage. Det skal vi tage alvorligt. Hvis man er forberedt, kan man hjælpe sig selv og sine nærmeste. Samtidig kan myndighederne fokusere indsatsen på at normalisere situationen og hjælpe dér, hvor behovet er størst.
Tilpas det til din egen situation
Rådene om hjemmeberedskab er vejledende. Nogle gange giver det bedre mening at forberede sig sammen med familie, venner eller naboer. Tænk over, hvad der giver mening i din situation.
Og gør det i dit eget tempo. Du kender bedst dine egne behov, men Beredskabsstyrelsen har lavet en tjekliste, som du kan lade dig inspirere af. Den kan du finde til sidst i pjecen.
Hold dig opdateret
Du kan læse mere om ’Forberedt på kriser’ på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Her kan du også finde svar på ofte stillede spørgsmål: https://www.brs.dk/da/forberedt/
Efter Beredskabsstyrelsens indlæg og diskussion/spørgsmål, serveres der sandwich samt kaffe.
Tilmelding til kasserer Kirsten Holst senest mandag d. 13. januar på e-mail
kirsten.holst@pcschematic.com eller på telefon 2047 1505.
Da dette arrangement ikke er elektro-fagligt, men er af en mere generel natur, har bestyrelsen vedtaget, at det er muligt at invitere ledsagere med.
Betaling for deltagelse 150,00 kr. pr. person, som dækker mad og drikkevarer, indbetales på foreningens konto 9570-13361495 eller overføres på MobilePay til 2047 1505. Husk at notere navn(e) på deltager(e), og hvilket arrangement betalingen vedrører.
Maks. deltagerantal er 25, så hurtig tilmelding anbefales. Husk at du/I ikke er tilmeldt, før betalingen er modtaget.