Elektroteknisk Forening København-Sjælland Sektion
Du tænker måske ikke lige over det, når du sidder på det lille hus. Men hvor ender vores efterladenskaber i grunden henne? Ét af stederne er på Kløvermarkens pumpestation.
Mellem Kløvermarkens Idrætsanlæg og Amagerbro finder du Kløvermarkens Pumpestation – både den historiske bygning fra 1901, og det moderne anlæg fra 2019.
Den nye pumpestation leder hovedstadens regn- og spildevand ud til rensning på Lynetten. Med en samlet kapacitet på 32.500 kubikmeter i timen er det Danmarks største pumpestation. Hovedparten af spildevandet fra Frederiksberg og København skal igennem pumpestationen før det ledes ud til rensning.
Ca. 35 miliarder liter spildevand fra de 2 kommuners borgere løber årligt igennem pumpestationen, der kan klare 8.500 liter i sekundet, og dermed også håndtere perioder med kraftig regn.
Mødested:
Kløvermarkens Pumpestation
Herjedalgade 1
2300 København
Torsdag den 09. marts 2023 kl. 17.00
Tilmelding:
Til kasserer Kirsten Holst på tlf. 2047 1505 eller kirsten.holst@pcschematic.com. senest den 06. marts.
Gebyr for deltagelse 100,00 kr. bedes indbetalt på konto 9570 13361495 eller MobilPay 2047 1505.
Tilmelding er først gældende, når indbetaling er registreret. Husk at notere navn på indbetalingen, samt hvilket arrangement betalingen vedrører.